Asztal tennis i Magyarorszag!

I magyarernes land hedder bordtennis Asztal tennis og ja, Magyarorszag hedder på dansk Ungarn, og Ungarn har igennem årene fostret flere store bordtennisspillere.

Nu har denne signatur jævnligt været i Ungarn siden 1988 og ofte set udendørs bordtennisborde stå i haver, ved feriecentre o.lign, men aldrig haft lejlighed til at spille bordtennis, når jeg nu alligevel var i Ungarn.

Men i min by, Bogács, hvor jeg er kommet siden 1988 og har et lille hus, har jeg endelig fundet nogle som spiller bordtennis. Spurgte en af mine gode veninder i byen, Erzébeth, lærer på byens skole, og hun kunne fortælle, at der faktisk stod tre bordtennisborde i skolens gymnastiksal, og hun mente, at de faktisk blev brugt. Men af hvem? Det vidste hun ikke.

Men det viste sig at være 3-4 herrer, som en gang ugentligt tog op på skolen og fandt battet frem. Med Erzébeth som mellemkvinde tog jeg op på skolen, og mødte de andre. Miklos, Emil, Joszef og så en lokal roma, som jeg ikke husker navnet på. Han var med én gang. Nu bruger jeg betegnelsen roma, da ordet sigøjner er nedladende!!

Miklos taler lidt tysk, Joszef ungarsk og Emil flydende engelsk, da han var boet en del år i Australien, efter at være flygtet fra Ungarn under kommunismen. Nu er han vendt tilbage til sit fødeland, efter han som 60-årig forlod arbejdsmarkedet i Australien. Et sjovt trekløver, og vi har nu spillet sammen nogle gange, og det er super dejligt at holde formen ved lige, når man alligevel er på ferie i Ungarn. I august var der dømt træning to gange i nabobyen, Mezökövesd, da skolen i Biogács var sommerlukket. Og som bekendt kan der være satans varmt i Ungarn, og det kræver en del vand at træne to timer uafbrudt indendørs i et lokale uden aircondition, mens termometret sniger sig op 36 grader udenfor.

Og hvordan spiller de så? Gode rutinerede spillere – og så vænner man sig til, at de fortsat spiller til 21 i hvert sæt, og ved 10 i et sæt tæller de på en anden måde, men det lærer man og så spiller man stadig med de gamle celluloid bolde.

Nu er vi på landet – ca. 140 km nordøst for Budapest og 18 km fra den gamle smukke, atmosfærefyldte barok-by, Eger, som var under tyrkisk overherredømme indtil 1682, og byen rummer fortsat en minaret, om end den ikke bruges.

Og det giver jo en helt andet dimension at opholde sig i Bogács, når man pludselig får nye kontakter i den lille by på 2.500 indbyggere. Kontakter som er skabt via verdens hurtigste sport. Miklos, Emil og Joszef, synes det er sjovt at spille mod en fra Danmark, og vi får alle et indblik i hinandens dagligdag og verden.

Så udover at se frem til at skulle ”hjem” til Bogács, ser jeg nu også frem til hver gang at skulle spille bordtennis i Ungarn.

Thomas Ensbye, Bordtennis, Skensved IF

Thomas Ensbye (yderst til venstre) med tre af serie 3-holdkammeraterne ved Bordtennistræning i Skensved IF