Erling Nielsen vinder internationalt stævne

Den 4.-6. november 2016 deltog Erling Nielsen sammen med seks andre veteranspillere fra Danmark i IFO Göteborgs internationale veteranstævne i Göteborg. Otte lande var repræsenteret (Japan, Tyskland, Østrig, Belgien, Rusland, Danmark, Norge og Sverige).  Erling deltog i 70-årsrækken, hvor det i single blev til en flot førsteplads. Finalemodstanderen var Lennart Björk, KFUM Norköbing, Sverige, vice-verdensmester anno 2014, en rigtig stærk modstander.  Finalen blev da også meget tæt og spændende; efter at have tabt de to første sæt kom Erling stærkt igen og vandt de næste tre sæt og dermed finalen. Sætcifrene blev: 5-11, 7-11, 11-7, 11-8, 11-9. I double spillede Erling sammen med Finn Lorentzen, CIF, Danmark og nåede til kvartfinalen.

Resultater veteran 70 single:

  1. Erling Nielsen, Skensved, Danmark
  2. Lennart Björk, KFUM Norköbing, Sverige
  3. Sven-Inge Jönsson, Allerum, Sverige
  4. Christer Blom, Laholm, Sverige

Erling Nielsen, Skensved IF Bordtennis