Ved de individuelle Østdanske bordtennis mesterskaber for seniorer i Farum Arena den 11. og 12. februar deltog Skensved IF Bordtennis med to spillere, Brian Ganzhorn og Jacob Kofoed; begge spillere deltog i herre klasse 2 single og double.

Det blev til GULDmedalje i herre klasse 2 double, hvor Brian Ganzhorn spillede sammen med Lars Tvermose, Brøndby BC. Skensved/Brøndby – parret vandt finalen over Ajit Rao/Peter Steinaa, Københavns BTK med sætcifrene 11/1, 9/11, 12/10, 11/4. Forinden var Jakob Ebbesen/Nich Olsen, Kvik Næstved i en tæt ”gyser-semifinale” blevet besejret med sætcifrene 13/11, 11/8, 10/12, 8/11, 11/9. I kvartfinalen, der var lidt af et klubopgør, var Jacob Kofoed/ John Haagensen, Skensved IF/Køge Bugt BTK blevet besejret med sætcifrene 11/7, 11/9, 11/5. I herre klasse 2 single kvalificerede Brian Ganzhorn sig ikke videre fra indledende pulje. Her klarede Jacob Kofoed sig imidlertid flot og kvalificerede sig som puljevinder videre til cupturneringen. Her blev 1/16-delsfinalen dog ”endestationen” efter nederlag på 11/7, 7/11, 10/12, 8/11 til Carsten S Nielsen, Københavns BTK.   I konkurrencen om ØBTUs klubpokal til den mest vindende klub blev Skensved placeret som nr. 28 af 38 klubber.

Fra præmieoverrækkelsen i herre klasse 2 double.

 

Fra præmieoverrækkelsen i herre klasse 2 double. Fra venstre nr. 2 og sølvvindere  Ajit Rao/Peter Steinaa, Københavns BTK og nr. 1 og østdanske mestre Brian Ganzhorn/Lars Tvermose, Skensved IF/Brøndby BC; dernæst bronzevinderne Jakob Ebbesen/Nich Olsen, Kvik Næstved og Thomas Krejdal/Martin Melchior, Holme Olstrup.