Nyheder Arkiv

EM-sølv til Erling Nielsen fra Skensved IF

I herredouble ved EM i veteranbordtennis i Helsingborg.

Erling Nielsen fra Skensved IF og hans makker, Niels Ramberg fra Virum BTK vandt lørdag den 1. juli sølvmedalje i double 70 år ved veteranbordtennis EM i Helsingborg i Sverige.

Finalen blev tabt til Milos Matejicek/Karel Sekanina, Tjekkiet med 1-3 (sætcifre: 11/8, 4/11, 9/11, 7/11). Forinden var de regerende verdensmestre Roland Stephan/Rene Theillout, Tyskland blevet besejret overbevisende med 3-0 (sætcifre: 11/5, 12/10, 11/5).

I single nåede Erling Nielsen til 1/16-delsfinalen, hvor det blev til et knebent 2/3 nederlag til Dr. Neubauer, Tyskland efter føring på 8-5 i afgørende sæt. Sættet blev tabt med 9/11.

Skensved IF havde i alt tre spillere med ved veteran europamesterskaberne 2017 i bordtennis. Udover Erling Nielsen i 70 års-rækken, kvalificerede Brian Ganzhorn i 40 årsrækken sig til hovedturneringen i både single og double – med Stephen Horsfield, England, ganske flot. Roald Ganzhorn i 65 årsrækken blev treer i det indledende puljespil i både single og double-med Leslie Eadie, England, og spillede consolation, men nåede ikke nogen medaljeplads.

Fra præmieoverrækkelsen i herre veterandouble 70 år ved EM i veteranbordtennis 26. juni – 1. juli 2017 i Helsingborg. Erling Nielsen har netop modtaget sin sølvmedalje, mens doublemakker Niels Ramberg og de nye europamestre Milos Matejicek/Karel Sekanina, Tjekkiet ser til.

 

EM-sølvvinder Erling Nielsen, Skensved IF Bordtennis i aktion ved EM i Helsingborg.

 

ØBTUs stævner/turneringer 2016/2017

Ungdom

Fem af afdelingens ungdomsspillere (Asmus Onsvig, Robert Bøje, Tobias Risvig, Mathias Pedersen og Anton Steinmüller) har i denne sæson deltaget i ØBTUs Pointstævner (seks i alt). Drengene ydede en god indsats og vandt i alt to præmier; det blev til en førsteplads (Asmus Onsvig, den 3/12 2016 i Ejbyhallen) og en andenplads (Tobias Risvig den 18/3 2017 i Skensvedhallen) i B-rækken og efterfølgende oprykning til den stærke A-række.

Fra Pointstævnet i Skensvedhallen den 18/3 2017: Fra venstre seniorspiller og stævnehjælper Martin Hermansen og Skensved ungdomsspillerne Mathias Pedersen, Asmus Onsvig, Tobias Risvig og Anton Skovbo Steinmüller.

 

Flot Skensved-placering på DBTUs ratingliste

For alle bordtennisspillere i Danmark, der spiller med i DBTUs turneringer (herunder ØBTUs turneringer), er der tegnet licens og alle deres kampe registreres og spillerne bliver løbende indplaceret på DBTUs ratingliste. Skensved IF Bordtennis har i den forløbne sæson 2016/2017 26 spillere på listen, 21 seniorer og 5 ungdomsspillere. Bedst placeret (efter de sidste holdkampe og stævner pr.23/04-2017) er førsteholdsspillerne med Anders Jensen som den højest rangerede Skensved-spiller som nr. 279 i Danmark; Ronnie Teining nr. 281. Til sammenligning kan nævnes, at nr. 1 og 2 på DBTU rating-listen er Yujia Zhai og Michael Maze fra Roskildes elitedivisionshold.

Anders Jensen, nummer 1 i Skensved IF Bordtennis og nummer 279 i Danmark (DBTUs ratingliste).

ØBTUs holdturnering 2016/2017

Seniorer

Skensved IF Bordtennisafdeling havde tre hold med i ØBTUs holdturnering 2016/2017: ét hold i østdanmarksserien, ét hold i serie 2 og ét hold i serie 3.

Holdet i Østdanmarksserien fik en slutplacering som nr. 9 ud af ti hold og spiller måske i serie 1 i næste sæson. Spillerne på Skensveds hold har været: Ronnie Teining, Anders Jensen, Jacob Kofoed, Brian Ganzhorn og Erling Nielsen.

Holdet i serie 2 fik en slutplacering som nr. 7 ud af ti hold og spiller også i næste sæson i serie 2. Spillerne på Skensveds hold har været: Jørn Mogensen, Dennis Oreskov, Danny Larsen, Jess Riis Jensen, Gunde Jensen, Roald Ganzhorn og Jimmy Petursson.

Holdet i serie 3 fik en slutplacering som nr. 6 ud af otte hold og spiller også i næste sæson i serie 3. Holdene i denne række var jævnbyrdige og trods det, at Skensved sluttede på en 6. plads, var det Skensved, der i sidste runde afgjorde oprykningen, idet Trelleborg 1, der med en sejr over Skensved ville blive vinder af rækken og rykke op, blev besejret 6-4 af Skensved. Holdkaptajn Thomas Ensbye blev nr. 10 på rækkens Top 10 liste; og den eneste Skensvedspiller i denne sæson, der nåede en Top 10 slutplacering. Spillerne på Skensveds hold har været: Udover Thomas Ensbye, Michael Ringner, Martin Hermansen, Lars Ø Hansen og i nogle kampe Jimmy Petursson og Harry Laursen.

Serie 3-holdet, der i sæson 2016/2017 ´s sidste kamp ”sensationelt” med en 6-4 sejr fratog Trelleborg 1 oprykningen. Fra venstre Thomas Ensbye, Michael Ringner, Lars Ø Hansen og Martin Hermansen.

 

DBTU´s holdturnering 2016/2017

Skensved IF Bordtennisafdeling havde to hold med i DBTU´s holdturnering 2016/2017: ét hold i Veteran 1. division og ét hold i Veteran 60 Elite divisionen.

Inden sidste samling den 1. april i Amagerhallen var begge Skensved-mandskaber placeret som nr. 7 og sidst i deres respektive rækker. Begge hold satte dog en flot slutspurt ind.

Skensveds hold i Veteran 40 1. division, pulje 2, mødte rækkens nr. 3, Vejle BTK, og vandt efter en flot indsats med 6-3. Dernæst blev rækkens nr. 6, Triton Odense, besejret i en meget tæt kamp med 6-4. Disse resultater betød, at Skensved sluttede på en 5. plads og spiller også i næste sæson i 1. division. På Skensveds hold til disse afgørende kampe spillede Brian Ganzhorn, Ronnie Teining og Torben Ryttersgaard. I tidligere samlinger har Dennis Oreskov og Danny Larsen også spillet på holdet.

Skensveds hold i Veteran 60 Elite divisionen mødte rækkens nr. 6 Fåborg og vandt med 6-0; efterfølgende blev det dog til et 3-6 nederlag til rækkens nr. 5 B75 (Hirtshals). Disse resultater betød, at Fåborg og Skensved byttede plads, så Skensved rykkede op på 6. pladsen. På Skensveds hold i Veteran 60 Elite divisionen spillede Roald Ganzhorn, Gunde Jensen og Helge Larsen. Holdet spiller i næste sæson i Veteran 70 Elite divisionen.

Fra den afsluttende Veteransamling den 1. april i Amagerhallen. Veteran 40 1. division, Skensved IF (fra venstre Torben Ryttersgaard, Ronni Teining og Brian Ganzhorn) efter 6-3 sejren over Vejle BTK.

Nye klubmestre i Skensved IF bordtennis

Erling Nielsen klubmester i seniorsingle, Tobias Risvig klubmester i ungdomssingle, Jørn Mogensen/Dennis Oreskov klubmestre i seniordouble.

Søndag den 30. april afholdtes senior klubmesterskaberne i Skensved IF Bordtennis. Vinder af seniorrækkens singleturnering og ny klubmester blev den danske mester i veteran 70 single Erling Nielsen. Erling Nielsen besejrede i finalen Brian Ganzhorn med 3-1 i sæt (11/9, 15/13, 8/11, 11/4). Forinden havde Erling Nielsen i den ene semifinale besejret Jørn Mogensen med 3-0 i sæt (11/9, 15/13, 11/5), mens Brian Ganzhorn i en tæt kamp med sæt og matchbolde til begge spillere besejrede Jacob Kofoed med 3-2 i sæt (11/6, 6/11, 11/7, 9/11, 14/12). I double blev Jørn Mogensen/Dennis Oreskov klubmestre efter finalesejr på 3-2 i sæt over Brian Ganzhorn/Gunde Jensen.

Ungdoms klubmesterskaberne blev spillet mandag den 24. april og her blev Tobias Risvig ny klubmester efter en 3-2 finalesejr over Anton Steinmüller, sætcifrene blev 5/11, 11/5, 11/3, 5/11, 11/5. Nr. 3 blev Mathias Pedersen.

Fra venstre nr. 4 i seniorsingle Jacob Kofoed, nr. 1 og ny klubmester Erling Nielsen, nr. 2 Brian Ganzhorn og nr. 3 Jørn Mogensen. Vinsponsor: Dagli’ Brugsen, Lille Skensved.

De nye klubmestre i seniordouble Jørn Mogensen/Dennis Oreskov og nr. 2 Brian Ganzhorn/Gunde Jensen. Vinsponsor: Dagli’ Brugsen, Lille Skensved.

Nr. 1 og ny klubmester i single i ungdomsrækken Tobias Risvig, nr. 2 Anton Steinmüller og nr. 3 Mathias Pedersen.

 

Den nye sæson

Den nye sæson, sæson 2017/2018 starter mandag den 14. august med træning på Højelse skole.

Seniorer/veteraner fra kl. 18.30 – 22.30.
Ungdom fra kl. 18.30-20.00

Det har ikke været muligt for os at finde en ungdomstræner til den nye sæson, så indtil videre træner ungdommen sammen med senior/veteranspillere; forældre til ungdomsspillere er også meget velkommen til at deltage.

For yderligere information, ret henvendelse til:
Formand Brian Ganzhorn, tlf. 40 44 31 66, e-mail:brianganzhorn@hotmail.com. eller
Næstformand Gunde Jensen, tlf. 21 94 17 72, e-mail: gundeej@hotmail.com.

Bestyrelsen

Generalforsamling

Mandag den 20. marts blev der på Højelse skole i aulaen holdt generalforsamling i bordtennisafdelingen. Bestyrelsen, flere af afdelingens spillere samt Erling Larsen deltog.

Turnerings- og stævnedeltagelse, skolebordtennis, Cafeteria i Skensvedhallen, Rishøjhallens Loppemarked samt ungdomsbordtennis blev omtalt og afdelingens regnskab fremlagt.

På valg var Brian Ganzhorn, der modtog genvalg.

Den nye bestyrelse: Brian Ganzhorn (formand og turneringsleder), Gunde Jensen (næstformand og afdelingens repræsentant i SIFs hovedbestyrelse), Jørn Mogensen (kasserer), Roald Ganzhorn (materialeansvarlig), Harry Laursen (medlem).

Andre: Nich Clegg (afdelingens repræsentant i cafeteria-udvalget).

Et udførligt referat fra generalforsamlingen kan rekvireres hos kasserer Jørn Mogensen (joern.mogensen@mail.tele.dk).

Generalforsamling

Skensved IF til veteran EM i Helsingborg, Sverige

Den 26. juni -1. juli 2017 afholdes der europamesterskaber i bordtennis for veteraner i Helsingborg, Sverige.  Fra Danmark deltager 68 spillere. Skensved IF er repræsenteret ved Brian Ganzhorn i 40 års rækken, Roald Ganzhorn i 65 års rækken og Erling Nielsen i 70 års rækken. Spændende at se, om den danske mester Erling Nielsen også kan blive europamester.

Loppemarked 2017

For 47. gang holder Skensved Idrætsforening, Rishøj Idrætsforening og Rishøjhallens Venner loppemarked i Rishøjhallen; i år den 17. og 18. juni. Der er hele året indsamlet mange effekter ved den ugentlige indsamling (årsindsamlingen). Yderligere effekter indsamles ved den store indsamling den 10. og 11. juni, weekenden før salg; så der bliver rigtig mange effekter at se på/købe for vores gæster.

Årsindsamlingen
Årsindsamlingen til dette års Loppemarked blev foretaget af fem afdelinger (Skensved Bordtennis, Skensved Fitness, Skensved Floorball, Skensved Håndbold og Rishøj Svøm). Givere af loppeeffekter har kunnet ringe på tlf. 21 82 91 14 eller sende mail til piabt@privat.dk, og loppeeffekterne er så efterfølgende blevet afhentet af en af de fem afdelinger og kørt til opbevaring i Laden. Loppeeffekterne i Laden er i denne sæson løbende blev ”pakket” /ompakket af Pia Roholte.

Boder. De indsamlede loppeeffekter vil i år blive solgt fra 10 boder:

Bod nr. Emne/funktion Bodleder
1 Legetøj Marianne Bjurner
2 Møbler og malerier Søren Petersen
3 Radio & TV Erik Sepstrup
4 Udendørs Marc Iversen
5 Nips Jannie Pedersen
6 Bøger Helle Røtting
7 Tasker, sko  Liselotte Pilemand
8 Tøj Jytte Jelstrup
9 Tøj, broderier, gardiner Iris Jacobsen
10 El Nich Clegg

Udover salgsboderne er der en Tombola-bod, som varetages af Pia Thøgersen. Ved siden af tombolaen er der en bod ”Aktuelt i vores lokale samfund”, hvor aktuelle lokale emner/begivenheder tages op. Ingelise Roholte og hjælpere ved de to indgange modtager indgangsbetaling og uddeler indgangsstempel.

Tombola.  I Tombolaen er det muligt at vinde flotte sponserede gevinster. Sponsering foreligger allerede nu fra: Dagli´Brugsen, Lille Skensved; Milas Pizza og Grillbar, Lille Skensved; De Friske Malere, Lyngvej 56, Salby; EnergiElektrikeren, Lille Skensved; Højelse Vinkælder & Selskabslokale; Nords Frisør, Ølsemagle; SuperBrugsen, Ølsemagle; JT Klip, Ølbycentret; Blomsterpigerne, Ølbycentret; SparNord, Køge og www.risotto4u.dk ved Lars Øgaard, Køge Nord.

Boden ”aktuelt i vores lokale samfund”.
Der vil være opslag og materiale fra:
Landbomuseet Lundekrog.
Højelse Sognearkiv.

Bodledermøde. For den endelige planlægning af salgsweekenden den 17. og 18. juni holdtes et stormøde i Rishøjhallen torsdag den 15. maj kl 19.00. Mødet var for alle ”medvirkende”: indsamlere, parkeringsvagter, bodledere, billetkontrollører, hjælpere, m.fl.

Oprydning. Salget slutter søndag den 18. juni kl 12.00. Herefter overdrages ikke-solgte gode effekter til Røde Kors. Resten bringes til containere med henblik på destruktion.

Loppeudvalget. Loppeudvalgets funktion er koordinering af opgaver og at iværksætte nye tiltag. Udvalget  har til Loppemarkedet 2017 bestået af: Pia Thøgersen  Rishøj IF, Helle Røtting  Rishøj IF, Gunde Jensen Skensved IF,  Verner Hansen  Skensved IF og  Lars Heesche-Andersen  Rishøjhallens Venner /Skensved IF.

Interesserede, der har lyst til at være en del af ”Loppemarked 2017” (som indsamler, bodleder, bodhjælper, sponsor eller andet) kan kontakte Pia Thøgersen på tlf. 21 46 26 36 eller e-mail: piabt@privat.dk.

Loppeudvalget for Skensved IF, Rishøj IF og Rishøjhallens Venner

Den 17. juni bydes velkommen til Rishøjhallens Loppemarked 2017

Som i 2016 rummer nips-boden også mange spændende juleting

 

Som i 2016 byder Marc Iversen velkommen i udendørs-boden med salg af cykler, ski mm.

 

I El-Boden er Nich Clegg (til venstre) ny bodleder og klar med flere gode ”fund” (lamper, gulvventilator, mm)

Nogle af de effekter, der kan købes ved Rishøjhallens Loppemarked 2017

Antik kaffekande

Helly Hansen ski/vinterjakke

 

Hummel sko

 

Stol velour

 

Lædersofa

 

Hjørneskab syret eg

 

Antik ovalt bord

 

Maleri af E Holst

 

Gulvventilator

 

Motionscykel og cykel

 

Udvalget er stort i de 10 boder, kom og kik.