Senior klubmestre i Skensved Bordtennis 2016

Ronnie Teining forsvarede sin klubmestertitel
Lars Ø. Hansen vinder to rækker

Søndag den 1. maj holdt Skensved IF Bordtennis på Højelse Skole det årlige klubmestersskab. I år stod Jørn Mogensen for arrangementet. Dagen startede kl. 9.30 med morgenkaffe, hvorefter kampene gik i gang. Der blev spillet i to rækker, i en A-række og en B-række opdelt efter rating. I begge rækker var der jævnbyrdige og velspillede kampe, men også overraskelser.

Finalen i A-rækken stod mellem de to førsteholdsspillere Ronnie Teining og Brian Ganzhorn med førstnævnte som vinder med 3-0 i sæt (13/11, 11/4, 11/7). Dermed forsvarede Ronnie Teining det klubmesterskab, som han vandt sidste år. Nummer 3 blev Jørn Mogensen med Jess Riis Jensen på 4.-pladsen.

Vinder af B-rækken blev Lars Ø. Hansen, der i finalen besejrede Gunde Jensen med 3-2 i sæt (9/11, 11/4, 11/13, 11/9, 14/12). Nummer 3 blev Roald Ganzhorn med Harry Laursen på 4.-pladsen.

Overraskelserne i de to singlerækker var: I A-rækken, at Jess Riis Jensen, der var seedet 6, blev nr. 4; og i B-rækken, at Lars Ø. Hansen, der var seedet 3, blev nr. 1.

Vinder af double-rækken blev Lars Ø. Hansen/Danny Larsen, der i finalen besejrede Roald Ganzhorn/Jess Riis Jensen med 3-1 i sæt (11/8, 11/9, 9/11, 11/7).

Efter spillet blev mesterskaberne afsluttet med smørrebrød.

Fra venstre vinder af A-rækken og klubmester 2016 Ronnie Teining og nr. 2 Brian Ganzhorn med vinpræmier sponseret af Dagli´Brugsen i Lille Skensved.

 

Fra venstre vinder af B-rækken Lars Ø. Hansen og nr. 2 Gunde Jensen med vinpræmier sponseret af Dagli´Brugsen i Lille Skensved. I baggrunden spilles kampe i de to single-rækker.

 

Fra venstre vinder af double-rækken Lars Ø. Hansen/Danny Larsen og nr. 2 Roald Ganzhorn/Jess Riis Jensen med vinpræmier sponseret af Dagli´Brugsen i Lille Skensved.