ØM 2015

Guld, Sølv og Bronze til Skensved Bordtennis

Ved de individuelle Østdanske bordtennis mesterskaber for veteraner og seniorer i Farum Arena den 7. og 8. februar deltog Skensved Bordtennis med to spillere, Brian Ganzhorn og Roald Ganzhorn. På trods af den lille deltagelse blev det til fire medaljer:

- Det blev til GULD i herre veteran 65-års double, hvor Roald Ganzhorn sammen med Tonni Schrøder, Ishøj i finalen vandt over Raffaele Ziradinovic/Gert Jørgensen, Brønshøj/ Københavns BTK med 3-1 i sæt. Det er tredje år i træk, at Roald Ganzhorn vinder denne række, i 2013 og 2014 var det sammen med klubkammeraten Gunde Jensen.

- Det blev til SØLV i herre veteran 40 A double, hvor Brian Ganzhorn sammen med Carsten S. Nielsen, Københavns BTK i finalen måtte se sig besejret af Søren Bauer-Schäfer/ Thomas Krejdal, Gladsaxe/Holme Olstrup med 0-3 i sæt.

- Det blev til to medaljer af BRONZE. I herre veteran 65 single vandt Roald Ganzhorn bronze efter semifinalenederlag til den senere mester Gert Jørgensen, Københavns BTK. I Mixed Elite Double vandt Brian Ganzhorn sammen med Nina Pedersen, Dalby bronze efter semifinalenederlag til de senere mestre Wu Xiaoning/John Haagensen, Køge Bugt.

Fra medaljeoverrækkelsen i herre veteran 65-års double: Fra venstre ses sølvvinderne Raffaele Ziradinovic/Gert Jørgensen, Brønshøj/Københavns BTK og dernæst de østdanske mestre Roald Ganzhorn/Tonni Schrøder, Skensved IF/Ishøj.

 

Fra medaljeoverrækkelsen i mixed elite double: I midten bronzevinderne Nina Pedersen/ Brian Ganzhorn, Dalby/Skensved IF. Til venstre ses Wu Xiaoning, der sammen med John Haagensen Køge Bugt vandt guld.