ØBTU Holdturnering 2013/2014

Skensved IF Bordtennisafdeling havde to hold med i ØBTUs holdturnering 2013/2014: Ét hold i serie 1 (med i alt 4 kredse à 10 hold) og ét hold i serie 2 (med i alt 7 kredse à 10 hold).

Billedet viser Skensveds serie 1 hold efter en ØBTU turneringskamp på Højelse skole. Fra venstre ses Anders Jensen, Jørn Mogensen, Brian Ganzhorn og Danny Larsen.

Serie 1 holdet klarede sig bedst: Holdet fik en slutplacering som nr. 2 i kreds 6 efter Køge Bugt 1 og foran Nyråd 1 og kvalificerede sig dermed til de afsluttende kampe om oprykning til Østdanmarks serien og til de afsluttende kampe om det Østdanske mesterskab for serie 1 hold.

Oprykningsspil til Østdanmarks serien: Skensved 1-Roskilde BTK61 4:  4 – 8.

Kredskampe om det Østdanske mesterskab for serie 1 hold: Kvartfinale: Kildeskoven 1 – Skensved 1: 8 – 2.

Resultatet af disse afsluttende kampe betød, at oprykningen til Østdanmarks serien glippede og at holdet Skensved 1 blev placeret udenfor medaljepladserne.

På Skensveds hold i serie 1 spillede: Anders Jensen, Brian Ganzhorn, Jørn Mogensen og Danny Larsen. Det lykkedes for to af holdets spillere at blive placeret på kredsens Top 10 liste: Anders Jensen som nr. 2 (med 40 singlesejre af 51 mulige) og Brian Ganzhorn som nr. 4 (36 singlesejre af 54 mulige).

Serie 2 holdet klarede sig også godt og sluttede i den bedste halvdel af kreds 12 som nr. 3 efter Tølløse 2 og Fårevejle 1. På Skensveds serie 2 hold spillede Dennis Oreskov, Jakob Bielefeldt, Gunde Jensen, Roald Ganzhorn, Lars Øgaard Hansen og Harry Laursen. Også for serie 2 holdet blev to af spillerne placeret i Top 10. Jakob Bielefeldt som nr. 2 (med 41 singlesejre af 48 mulige) og Dennis Oreskov som nr. 6 (34 singlesejre af 48 mulige).

Placering, vundne kampe med mere for serie 1, kreds 6 og serie 2, kreds 12: Se indlægget om ØBTU’s holdturnering 2013/2014.