NETU veteran 2014

Skensved IF bordtennisafdeling deltog med tre spillere ved de Nordeuropæiske veteran bordtennis mesterskaber  (NETU veteran 2014) den 28.-30. marts.

Veteran 40 double ved NETU veteran 2014

Billedet viser Brian Ganzhorn/Jacob Koefoed, Skensved/Holme Olstrup i veteran 40 double ved NETU veteran 2014.

For Skensved deltog Brian Ganzhorn, Roald Ganzhorn og Gunde Jensen. Bedst gik det for Brian Ganzhorn, der i veteran 45 single vandt den indledende pulje og kvalificerede sig til hovedturneringen efter tre sejre. I hovedturneringen sluttede sejrsrækken og deltagelsen dog, idet det blev til nederlag i første runde.

Skensveds spillere opnåede dog pæne resultater i consultations turneringen:

  • Således blev Brian Ganzhorn/Jacob Koefoed, Skensved/Holme Olstrup nr. 2 i veteran 40 double efter et 2-3 finalenederlag til Lennart Froderberg/Dan Skoghagen, Sverige.
  • Roald Ganzhorn/Gunde Jensen blev nr. 2 i veteran 60 double efter et 1-3 finalenederlag til Hannu Kajander/Seppo Reiman, Finland.
  • Gunde Jensen blev nr. 3 i veteran 65 single efter et 1-3 semifinalenederlag til Leif Gunnarsson, Sverige.
  • Brian Ganzhorn/Connie Neville, Skensved/Greve blev nr. 3 efter et 0-3 semifinalenederlag til Pille Veesaar/Antti  Luigemaa, Estland.