Loppemarked 2016

For 46. gang holder Skensved Idrætsforening, Rishøj Idrætsforening og Rishøjhallens Venner loppemarked i Rishøjhallen; i år den 18. og 19. juni. Der er i år indsamlet mange effekter (årsindsamlingen). Yderligere effekter indsamles ved den store indsamling den 11. og 12. juni, weekenden før salg; så der bliver rigtig mange effekter at se på/købe for vores gæster.

Årsindsamlingen
Årsindsamlingen til dette års loppemarked blev foretaget af seks afdelinger (Skensved Bordtennis, Skensved Fitness, Skensved Floorball, Skensved Håndbold, Rishøj Håndbold og Rishøj Svøm). Givere af loppeeffekter har kunnet ringe på tlf. 21 82 91 14 eller sende mail til piabt@privat.dk, og loppeeffekterne er så efterfølgende blevet afhentet af en af de seks afdelinger og kørt til opbevaring i Laden. Ud over disse indsamlinger, er der i årets løb også fra private loppemarkeder doneret mange ikke-solgte effekter, ofte fine og værdifulde. Loppeeffekterne i Laden er i denne sæson løbende blev ”pakket”/ompakket af Pia Roholte. Bedømt ud fra den løbende indsamling (årsindsamlingen) vil udbuddet den 18. og 19. juni være mangfoldig og spændende.

Fra årsindsamlingen, Store Bededag 22. april. Harry Laursen og Lars Ø. Hansen fra Bordtennisafdelingen ved Laden med to ud af seks læs den dag.

 

Pia Roholte i gang med ompakning i Laden

Boder. De indsamlede loppeeffekter vil i år blive solgt fra 13 boder.

Oversigt, boder 2016

Bod nr. Emne/funktion Bodleder
1 Legetøj Marianne Bjurner
2 Massive møbler, skabe Søren Petersen
3 Radio & TV Erik Sepstrup
4 Udendørs Marc Iversen
5 Polstrede møbler Søren Petersen
6 Nips 1 vakant
7 Nips 2 vakant
8 Bøger Helle  Røtting
9 Malerier Søren Petersen
10 Tasker, sko Liselotte Persson
11 Tøj Jytte Jelstrup
12 Tøj, broderier, gardiner Iris Jacobsen
13 El Stefan Kowalewski

Derudover er der en Tombola-bod, som varetages af Pia Thøgersen. Ved siden af tombolaen er der en bod ”Aktuelt i vores lokale samfund”, hvor aktuelle lokale emner/begivenheder tages op. Ingelise Roholte og hjælpere sørger igen i år for salg og kontrol af indgangsbilletter ved de to indgange.

Tombola.
I Tombolaen er det muligt at vinde flotte sponserede gevinster. Sponsering foreligger allerede nu fra: Dagli´Brugsen, Lille Skensved; EnergiElektrikeren, Lille Skensved; Milas Pizza og Grill, Lille Skensved; De Friske Malere, Salby; Højelse Vinkælder; Café Harekær, Knus & Kram, Lille Skensved; No. 18 Hair Trend, Lille Skensved og www.risotto4u.dk ved Lars Øgaard, Køge Nord. Flere kommer til; på salgsdagene vil der være omkring 200 gevinster.

Indgangsbilletten som lodseddel.
Udover gevinster ved tombolaen, kan de besøgende vinde en stor gevinst på indgangsbilletten. For hver time loppemarkedet varer, vil der blive udtrukket et vindernummer.

Boden ”Aktuelt i vores lokale samfund”.
”Danmark Dejligst og Rasmus Nøhr besøger Ll. Skensved, fredag den 24. juni (Skensved IF)
”De gamle håndværk i praksis”, juli og august 2016 (Landbomuseet Lundekrog)
Yderligere præsentationer af andre forventes.

Bodledermøde.
For endelig planlægning af salgsweekenden den 18. og 19. juni holdes et stormøde i Rishøjhallen torsdag den 19. maj kl. 19.00. Mødet er for alle ”medvirkende”: indsamlere, parkeringsvagter, bodledere, billetkontrollører, hjælpere, m.fl.

Oprydning.
Salget slutter søndag den 19. juni kl. 12.00. Herefter bliver nogle af de gode effekter, der ikke er solgt, taget fra og opbevaret til Loppemarkedet 2017. Andre ikke-solgte gode effekter overtages af Røde Kors. Resten bringes til containere med henblik på destruktion.

Loppeudvalget.
Loppeudvalgets funktion er koordinering af opgaver og at iværksætte nye tiltag. Udvalget har til Loppemarkedet 2016 bestået af: Pia Thøgersen Rishøj IF, Helle Røtting Rishøj IF, Gunde Jensen Skensved IF og Lars Heesche-Andersen Rishøjhallens Venner/Skensved IF.

Interesserede, der har lyst til at være en del af ”Loppemarked 2016” (som indsamler, bodleder, bodhjælper, sponsor eller andet) kan kontakte Pia Thøgersen på tlf. 21 46 26 36 eller e-mail:piabt@privat.dk.

Loppeudvalget for Skensved IF, Rishøj IF og Rishøjhallens Venner

 

Den 18. juni bydes velkommen til Rishøjhallens Loppemarked 2016

 

Bodleder Marianne Bjurner byder dig velkommen ved Legetøjsboden med endnu mere legetøj end i 2015

 

Nipsboderne vil ligesom i 2015 rumme mange spændende ting

 

For at se nogle af de effekter, der kan købes ved Rishøjhallens Loppemarked 2016 – klik videre her.