Klubmesterskaber 2015

Ronnie Teining ny klubmester!

Søndag den 12. april holdt Skensved IF Bordtennis på Højelse skole det årlige klubmestersskab. I år stod Lars Øgaard Hansen og Jørn Mogensen for arrangementet. Dagen startede kl. 9.30 med morgenkaffe, hvorefter kampene gik i gang i to indledende puljer for dernæst at blive delt op i en A-række og en B-række.

  • Finalen i A-rækken stod mellen de to førsteholdsspillere Ronnie Teining og Brian Ganzhorn med førstnævnte som vinder med 3-0 i sæt og dermed ny klubmester. Ronnie Teining, der startede sin bordtennis-karriere i Skensved Bordtennis som ungdomsspiller sidst i 1970erne, har tidligere været klubmester i Skensved Bordtennis; i 2002, 1998 og 1997. Nr 3 i A-rækken blev Jørn Mogensen med Danny Larsen på 4. pladsen.
  • Vinder af Consolation (B-rækken) blev Gunde Jensen, der i finalen besejrede Jess Riis Jensen med 3-1. nr. 3 i B-rækken blev Lars Øgaard Hansen med Roald Ganzhorn på 4.pladsen.
  • Vinder af double-rækken blev Jørn Mogensen/Roald Ganzhorn med Brian Ganzhorn/Lars Øgaard Hansen på 2. pladsen.

Efter spillet blev mesterskaberne afsluttet med smørrebrød og præmieoverrækkelse.

Billeder fra dagen.

Dagen startede med morgenkaffe

 

Fra doubleturneringen, Ulrik Svendsen og Ronnie Teining.

 

Fra doubleturneringen, Harry Laursen og Anders Jensen.

 

Den nye klubmester Ronnie Teining og nr. 2 Brian Ganzhorn med vinpræmier sponseret af Dagli´Brugsen i Lille Skensved.

 

Vinder af B-rækken Gunde Jensen og nr.2 Jess Riis Jensen med vinpræmier sponseret af Dagli´Brugsen i Lille Skensved.

 

Vinder af double-rækken Jørn Mogensen/Roald Ganzhorn.

 

Stor tak til vores sponsor: Dagli’Brugsen Lille Skensved