Guld, Sølv og Bronze til Skensved Bordtennis!

ØM 2014

Ved de individuelle Østdanske bordtennismesterskaber for veteraner og seniorer i Farum Arena den 8. og 9. februar deltog Skensved Bordtennis med seks spillere, Lars Ø. Hansen, Harry Laursen, Brian Ganzhorn, Dennis Oreskov, Roald Ganzhorn og Gunde Jensen.  Spillerne klarede sig godt og hjemførte seks medaljer.

Medaljeoverræk i herre veteran 65-års double

Billedet viser medaljeoverrækkelsen i herre veteran 65-års double. Fra venstre: Jørn Hansen/Jesper Østergaard, Hillerød GI (sølv) og  Roald Ganzhorn/Gunde Jensen, Skensved (guld).

En medalje af Guld: I herre veteran 65-års double, hvor Roald Ganzhorn/Gunde Jensen var forsvarende mestre og i år i finalen vandt over Jesper Østergaard/Jørn Hansen, Hillerød GI med 3-0 i sæt.

To medaljer af Sølv: I herre veteran 65-års single, hvor Gunde Jensen efter semifinale-sejr over Jørn Hansen, Hillerød GI, tabte finalen med 1-3 til Helge Larsen, Jægerspris, samt  i mixed elite double, hvor  Brian Ganzhorn/Nina Pedersen, Skensved/Dalby  tabte  finalen 0-3 til John Haagensen/Wu Xiaoning fra Køge Bugt.

Tre medaljer af Bronze: I herre veteran 40 A single ved Brian Ganzhorn, i herre klasse 2 double ved Brian Ganzhorn/Dennis Oreskov og i mixed sekunda double ved Dennis Oreskov/Mai Jensen, Skensved/Københavns BTK.

I konkurrencen om klubpokalerne ved de Østdanske mesterskaber blev Skensved placeret som nr. 5 ved veteranmesterskaberne og som nr. 24 ved seniormesterskaberne.