Bordtennis ved Skensveds Byfest

Der var stor interesse for bordtennis ved byfesten lørdag den 6. september i Lille Skensved.  Skensved IF Bordtennisafdeling havde opstillet to bordtennisborde på Dagli’Brugsens parkeringsplads og der var livlig aktivitet ved bordene fra k.l 10.00 til byfestens afslutning kl. 15.00. Fra kl. 11.00 til kl. 14.00 stod bordtennisafdelingen for afholdelse af en Byfestturnering blandt de unge i alderen 7 år til 14 år. I alt 14 unge deltog i turneringen, hvor der blev spillet alle mod alle. I dagens anledning bestod en kamp af ét sæt til 11. Turneringen blev vundet af Tobias Olsen (med 12 sejre ud af 13 mulige), nr. 2 blev Caroline Mogensen (med 10 sejre ud af 13 mulige), ligeledes nr. 2 Alexander Bredkær (med 10 sejre ud af 13 mulige) og nr. 4 Markus Pedersen (med 9 sejre ud af 13 mulige).

Fra turneringen. Brian Ganzhorn (nærmest) og Jørn Mogensen fra bordtennisafdelingen dømmer kampene ved de to borde.
Fra turneringen. Brian Ganzhorn (nærmest) og Jørn Mogensen fra bordtennisafdelingen dømmer kampene ved de to borde.

Også når der ikke blev dystet i Byfestturneringen, var der livlig aktivitet ved bordene.

De fire præmietagere ved Byfestturneringen. Fra venstre nr. 2 Alexander Bredkær, nr. 1 Tobias Olsen, ligeledes nr. 2 Caroline Mogensen og nr. 4 Markus Pedersen, der netop har modtaget deres præmier sponseret af Dagli’Brugsen og overrakt af uddeler Karsten Jensen til højre.